Min kommende hjemmefødsel

Min kommende hjemmefødsel

Har fået en del beskeder omkring dette emne, og  om jeg ikke ville dele nogle tanker omkring hjemmefødslen med jer, og jo selvfølgelig vil jeg det. Selvom jeg før i denne graviditet har lavet nogle enkelte indlæg laver jeg da gerne et mere med mine nyeste overvejelse

 http://nataschaellen.momster.dk/2018/09/03/mine-tanker-om-den-kommende-hjemmefoeds

#VeNtEtIdEn-Er-UlIdElIg

Jeg er sat til at føde d 1 Januar 2019, så lige nu er jeg 37+ og kan i teorien poppe når som helst 🙂 Venteventevente. 

Ventetiden bruger jeg på min skole, og dejlige unger. Selvom jeg synes ventetiden er lidt hård mod mig nu. – Skole og eksamen om under en uge, to små børn, bækkenløsning, enlig mor, og en dreng med skoldkopper. Men det er 100% det hele værd. JEG ELSKER MIT LIV også selvom der er dage hvor jeg tænker “kan man egentlig sende sig selv med posten?”

Jeg bruger samtidig også ventetiden til at forberede mig mentalt på at lige om meget kort tid er jeg MOR TIL TRE. hvor er det fuldstændig vanvittigt at tænke på, hvor heldig kan jeg ikke lige være? Jeg har fået de tre mest fantastiske børn i verden. <3 

Ventetiden bliver selvfølgelig også brugt rigtigt meget på at snakke om den kommende hjemmefødsel, forberede mine to børn på at lige om lidt kommer der en lille baby i hjemmet, forberede dem på hvad det egentligt vil sige at blive født, for hvordan forløber en fødsel? hvordan kommer babyen ud? gør det ondt? hvad siger mor når det sker? hvilken “opgave” skal man have under fødslen?

Jeg syntes faktisk jeg har formået at gøre mine børn og især Lia rigtig tryk i det her, hun snakker i dag om fødslen i ALLE detaljer, som noget af det mest naturlige i hele verden, for det er jo netop det mest naturlige i hele verden. Så hvorfor skal vi skærme børn fra den oplevelse? hvorfor ikke lade dem være med i livets største øjeblikke?

“Moar når babyen skal ud skal du bare presse” “Moar babyen kommer ud af din tissekone” “Moar når babyen kommer ud gør det rigtigt ondt, men så det godt jeg kan trøste dig” “Man bløder ud af tissekonen når babyen skal ud” og mange andre lignende sætninger er hun kommet med de sidste par måneder – Kan ikke lade være med at smile lidt af hende, for i hendes univers er det ikke underligt hun skal være her når baby Alvin kommer til verden, i hendes univers er det ikke underligt Novah også er her. For i vores familie er det jo helt normalt, og hun tror jo netop at det er sådan man gør. idet hun også var hjemme da jeg hjemmefødte Novah. 

Hun snakker også ofte om det hun gerne vil hjælpe med under selve fødslen, i starten var jeg lidt skeptisk omkring og hun skulle have en decideret opgave, men da hun blev ved med at have det ønske tænkte jeg at så får hun en opgave. For som hun selv siger når man skal være storesøster til to drenge er man en meget stor pige og meget snart voksen. 😀

Blandt andet har hun nævnt hun gerne vil hjælpe med at komme med håndklæder når jeg skal op af vandet, og så vil hun gerne klippe navlesnoren.

Hun skal have lov til at hjælpe lige så meget til hun har lyst, og har hun ikke lyst til at hjælpe er det 100% hendes eget valg, og vil hun hellere over til morfar skal hun være mere end velkommen til det. Hun må være lige så meget til stede som hun ønsker den dag.

Det skal 100% være på hendes præmisser, jeg ønsker personligt ikke at smide hende ud af huset hvis hun gerne ville være til stedet, men jeg ønsker heller ikke at tvinge hende til at være til stede hvis hun heller vil over til morfar. 

Med til hjemmefødsel er min dejlige hjemmefødselsjordemoder.  min dejlige nabo som primært skal have øje på at børnene er trygge i at være tilstede. og så mig.

Jeg ønsker denne gang ikke en fødsel med alt for mange mennesker, og stod det 100% til mig så ville jeg faktisk bare gerne have det skulle være mig og mine børn. men da jeg ikke ved hvordan mine børn og jeg selv for den sags skyld reagere, så har jeg vurderet at det bedste ville helt klart være at tage den person jeg stoler mest på i Gedser med til min fødsel. OG NEJ MIN FAR SKAL IKKE MED.

Jeg elsker min far himmelhøjt men han skal bare IKKE med til mine fødsler, det er simpelthen for mærkeligt og det kan jeg slet slet ikke overskue. 

Min uge i praktik

Min uge i praktik

Bedre sent end aldrig

Lige en lille update mellem tøjvask, og badning

Som lovet kommer her en opdatering på hvordan min uge i praktik er forløbet.

Inden opstart var jeg MEGET nervøs og MEGET spændt på hvordan det hele ville komme til at gå, jeg havde jo aldrig været ude i praktik på plejehjem eller i udegruppen før, var det overhovedet noget for mig? Kunne jeg holde til det? ville jeg føle det grænseoverskridende?

så ja man kan roligt sige jeg var virkelig spændt på det hele, og oven i var jeg meget gravid.

Den første dag var mest sådan en info dag, hvor jeg kort var med ude ved nogle enkelte borgere, Dag 2 og 3 gik jeg sammen med en SSHer (Hjælper) for at se hendes arbejdsopgaver og dag 4 og 5 gik jeg sammen med en SSAer (Assistent) for at se hvordan hendes arbejdsopgaver var.

Jeg må sige efter den uge, er jeg ikke 1 sekund i tvivl jeg skal så meget være assistent, det var så meget mere mig, det var meget mere interessant synes jeg. det hun lavede var spændende.

Og jeg elskede de små opgaver jeg fik lov til at udføre (tømme stomi, kateter og hjælpe en borger i bad) Jeg elskede den kontakt med borgerne og det med at hjælpe dem til at få det bedste ud af deres sidste tid.

Det her kunne jeg virkelig mærke bare var MIG, havde slet ikke lyst til at stoppe igen.

Jeg havde virkelig lyst til bare at fortsætte der og være der hele tiden, selvom det var virkelig hårdt og min hofte virkelig var sat på prøve. Men det var det hele være når man GLAD mødte op kl 7.00 og man GLAD tog hjem og virkelig glædede sig til næste dag.

Så øv det kun var en uge vi skulle i praktik, glæder mig helt til hovedforløbet nu. Når jeg så kan komme “ordentligt”  i praktik og virkelig få lov til at være en del af borgerens liv meget mere end hvad jeg har prøvet nu. Kan i hvert fald sige, UGEN I PRAKTIK VAR EN SUCCES! 

Ved godt jeg på et tidspunkt har udtalt mig mindre heldigt omkring SSH og SSA ernes arbejde, men efter jeg er blevet ældre, blevet mere moden, og fået vished i hvad de lavet og hvor meget de hjælper. Kan jeg virkelig se at det er her jeg høre til. Jeg kunne VIRKELIG godt lide at være der, også derfor jeg nu KÆMPER en kamp for at gennemføre mit grundforløb så jeg kan komme videre i forløbet efter min barsel 🙂 – Jeg VIL det her så meget nu, og er virkelig begyndt at tro på det kan lykkes! – JEG SKAL FANDME NOK KLARE DET HER! – Også selvom jeg snart har 3 børn og står alene!