Skal man blande sig i børns diskussioner 

Velkommen tilbage kære læsere

Jeg har tænkt mig at mit indlæg denne gang skal handle lidt om konflikthåndtering, det har altid interesseret mig, jeg vil ikke kalde mig selv konfliktsky men heller ikke konfliktoptrappende. Jeg er selv meget bevidst omkring konflikter i min dagligdag, især omkring mine børn. Jeg går meget op i at mine børn lærer at løse deres problemer, og lærer måder at nedtrappe en konflikt på, istedet for at optrappen konflikten mellem søskende.

Mine børn kan sidde og holde i hånd og læse en bog, Lia er for tiden meget opmærksom på at Novah ikke er ligeså god som hun er, så hun vil lære ham en hel masse ting. blandt andet omkring sprog og leg. De kan sidde og kysse og hver aften ligger de tæt i sengen og putter. Novah er virkelig ikke nem at putte til nat hvis Lia ikke er hjemme og sove, for han mangler Lia.

De elsker hinanden over alt på jorden, de har så meget glæde af hinanden. Når Lia har været på weekend ved sin far, giver de hinanden det største kram. Og man kan tydeligt se de virkelig helt oprigtigt har savnet hinanden på den weekend de har været adskilt.

Men når det så er sagt kan de også være dybt uenige, drille hinanden og diskutere. Jeg tænker det er super sundt de også er uenige, man behøver ikke altid være enige om altid for at være hinandens bedste venner. Lia siger tit “Mor mig og Novah er kærester, for når man er kærester elsker man hinanden” – Syntes er så sødt og det fortæller alt, for det er jo hendes måde at fortælle at hun elsker Novah. Hun skal bare lige forstå man ikke kan være kærester med sin lillebror.

Nogle folk vil måske være uenige i den måde jeg vælger at opdrage mine børn på, men jeg gør det jeg tror er det rigtige, og jeg gør det jeg føler er den bedste måde at ruste mine børn til deres fremtidige skoleliv. For når man går i skole er der ikke en mor eller far som hele tiden kan guide en i hvordan man leger, der bliver man nødt til i fællesskab at finde en løsning på problematikken, og man er i fællesskab nødt til at finde frem til en fælles løsning. Så konflikten nedtrappes og ikke optrappes.

Når de går i gang med en diskussion, er jeg altid observerende og afventende, jeg vil og skal ikke blande mig hver gang de bliver uenige og råber af hinanden. Jeg tror ikke på det er sundt for børn at voksne altid går ind i børnenes diskussion. Det samme når Lia har en veninde eller en ven på besøg og de er uenige om noget, så blander jeg mig heller ikke med det samme. For så lærer de aldrig selv at finde løsninger på deres problemer, jeg står altid lidt på afstand og enten kigger på dem eller har et øre på dem.

For det skal selvfølgelig ikke køre helt af sporet. og når jeg kan høre på dem at deres diskussion er ved at køre helt af sporet blander jeg mig. Ofte er min erfaring at de selv kan finde ud af at løse deres problemer. Og at voksen blanding ofte ødelægger den leg de var i gang med eller faktisk skaber en størrer konflikt.

Sker det så de en gang imellem ikke selv kan løse deres konflikt, går jeg gladeligt ind og hjælper dem med at håndtere deres konflikt. Men jeg fortæller dem aldrig hvem der har ret i den konflikt de er i, men jeg guider dem til selv at finde en løsning. Børn er utrolig kloge individer og med selv den mindste guidning kan de selv finde ud af at komme med løsningsforslag på hvordan man kan forbedre legen, så alle er glade og konflikten forsvinder.

Der kunne helt sikkert være færre konflikter hvis jeg valgte at blande mig hver gang de begynder at råbe af hinanden, eller hver gang Lia kalder “MOAR Novah driller mig” – Men jeg vælger så at lytte til Lias forklaring og beder hende om at finde en løsning så de begge kan lege eller at de kan lege sammen. Her skal Lia helt klart øve sig lidt, for hun har det med at skrige af ham, og så lytter han ikke efter, men når hun så har fået min vurdering og min mening, snakker hun rigtig pænt til ham og de fleste af gangene kan hun selv formidle budskabet til sin lillebror, med sine egne ord, grunden til jeg lader hende løse konflikten selv hvis hun kan er netop fordi jeg ønsker at udvikle mine børn til at være selvstændige mennesker som ved hvordan man løser en konflikt på den bedste måde.

Jeg er da slet ikke selv mester i konflikthåndtering overhovedet, og jeg kunne da helt sikkert selv blive bedre til at løse mine egne konflikter. Men selvom jeg ikke selv er den bedste til at undgå konflikter i mit eget liv, så gør det jo ikke at jeg ikke kan opdrage mine børn til at blive bedre til det end jeg selv er, og har været.

Det sker da nogle gange at ungernes konflikt kommer derud hvor Lia siger “Mor jeg flytter over til morfar, fordi lillebror er dum” Men der går aldrig ret længe så har hun fortrudt og de ligger igen og putter i sengen eller sidder i sofaen og Lia fortæller ham hvad tingene i bogen hedder. Lia er virkelig verdens bedste storesøster og har så meget empati og kærlighed til ham. Det er virkelig den bedste gave jeg har kunne give min datter.

Jeg er virkelig stolt af dem begge to, for selvom de kun er 5 og 2 år år gamle, er de allerede nu virkelig gode (syntes jeg selv) til at kunne finde ud af at løse mange af deres konflikter selv. F.eks hvis Lia sidder på værelset og leger med hendes barbier, og Novah kommer op for at ville lege med så får han en bunke tøj og 2 dukker. for som hun sagde den anden dag “Jeg kan ikke lege med 10 dukker på en gang, så Novah må gerne låne nogle af dem” Hun ved allerede inden der kommer en konflikt i den sammenhæng, at hvis hun lader ham låne 2 af hendes dukker så kan hun vælge hvilke dukker hun ikke vil lege med, han er glad og vil lege og der undgås en konflikt inden den overhovedet er begyndt. En anden episode er at Lia elsker at bygge huse ud af deres lego, men Novah kan ikke finde ud af det endnu, han bliver ofte frustreret og ødelægger istedet hendes leg. Men oftere og oftere kan jeg se at hun formår at guide ham i legen så de sammen kan bygge det hus Lia gerne vil bygge, han syntes jo bare det er sjovt at lege med Lia og Lia føler sig som den store da hun derved lærer ham hvordan man bygger huse ud af lego, og igen kan de få en leg uden konflikter.

Min pointe i det her blogindlæg er egentlig bare, at jeg syntes primært at voksne blander sig alt for meget i, ikke kun søskendes diskussioner, men også deres venners diskussioner. Børn kan ofte selv finde ud af det ved lidt eller ingen guidning. Og jeg tror på at hjælper man dem altid med at finde en løsning bliver de aldrig selv istand til at tænke kreativt og selv finde på løsningsforslag til hvordan de enkelte konflikter nedtrappes og i fremtiden måske helt undgås.

Skriv et svar