Mit førstehåndsindtryk af skolen

Hej i skønne mennesker

Inden jeg begynder på dette indlæg, vil jeg gerne takke alle jer som læse min blog, er virkelig taknemmelig, for at i gider at læse det jeg skriver. Jeg elsker at skrive blog, jeg elsker generelt bare at skrive, jeg elsker at få luft for mine tanker, og dele dem med jer, og så bliver det bare endnu bedre af at der er nogle som rent faktisk gider at læse det jeg skriver. Så tusind tak, fordi i læser den, bliv endelig ved med det.

 

Nu har jeg gået på GF2 (Grundforløb 2) i knap 14 dage.  Og derfor har jeg besluttet at skrive nogle ord omkring hvad jeg tænker om min nye skole, og om jeg er glad for at gå der.

Her kan du læse om første skoledag

Jeg var overbevist om inden jeg startede at det ville blive nogle sindssygt hårde 20 uger, da vi jo kun havde 20 uger til at lære et helt pensum.

Så jeg troede helt ærligt at der ville blive en masse hjemmelæsning, og vi ville starte ud næsten med det samme, for at kunne nå det hele på så kort tid. Men må indrømme jeg er blevet MEGET klogere, de sidste par dage. – Og det er både på den gode og den dårlige måde.

 

Jeg må sige jeg er faktisk lidt skuffet over det niveau vi i øjeblikket kører på, og jeg håber virkelig det bliver bedre de kommende uger. Jeg er virkelig overrasket over hvor lavt niveauet er på skole. Jeg ved helt ærligt ikke hvad jeg havde forventet, for det er begrænset hvad jeg kan huske fra da jeg gik på SOSU for 5 år siden, men jeg havde måske forventet at vi lærte noget mere end det vi gør. og vi havde mere “normal” undervisning og knap så meget leg.

Selvfølgelig var jeg godt klar over det ikke ville bliver super svært, men havde en forventning om at det ville blive svært, og at man virkelig skulle bruge sit hovede for at løse de opgaver man fik stillet. Men indtil nu har jeg kunne løse alle de opgaver vi har fået rimelig nemt, og har ikke skulle bruge ret meget krudt eller hjerne til at få det løst. Jeg kan mærke på mig selv jeg virkelig har brug for noget mere udfordring fagligt, og jeg håber virkelig det kommer.

Der er en rigtig god stemning i klassen. det er jeg virkelig glad for, alle snakker stort set med alle, og vi kan samarbejde rigtig godt på kryds og tværs, selvfølgelig er der nogle man snakker bedre med end andre, men i det store og hele snakker vi generelt godt sammen alle sammen. Dette er jeg helt vildt positivt overrasket over, for jeg havde hørt virkelig mange “rygter” om at det var meget gruppe opdelt på skolen. Men det er slet ikke min erfaring, så positivt overrasket lige på dette punkt.

Lærerne er super søde. og det er nogle lærer som kan stå og snakke utrolig længe uden at det bliver tørt og kedeligt, det er virkelig en evne man skal have som lærer, man skal kunne gøre undervisningen levende, hyggelig og interessant, selvom det emne man nu engang snakker om måske er kedeligt, og det syntes jeg faktisk de lærer vi har haft indtil nu har formået at gøre. Så igen lige på det her punkt er jeg også utrolig positivt overrasket.

Den første uge vi gik på skolen, fik alle i klassen tildelt en kontaktperson, og hende skulle vi snakke med, og fortælle hvis vi havde nogle problematikker, fortalte hende om min ADHD, og at jeg tiltider havde meget svært ved at sidde stille og koncentrere mig, så hun tilbød mig jeg kunne få en stor yoga/fitness bold istedet for den stol jeg har nu, til at starte med tænkte jeg WTF? Men sagde ja tak til det tilbud. Så jeg har fået bolden ind i klassen, og allerede nu er jeg så ked af jeg ikke kendte til dette tricks langt tidligere i nogle af mine andre mislykkede uddannelsesforløb, for allerede nu kan jeg mærke en KÆMPE forandring, kan virkelig koncentrere mig meget bedre når jeg sidder på den, og kan fokusere meget bedre på det vi nu engang skal, ved ikke hvad den bold gør, men jeg ved jeg stort set kun sidder på den hele dagen, da den virkelig gør noget godt for mig. Så er utrolig glad for der er den mulighed på skolen for os med ADHD eller andre koncentrationsvanskeligheder. Det er skønt vi kan få et ekstra lille redskab, som gør man kan være med i klassen hele dagen uden at miste fokus. Her er jeg også virkelig positivt overrasket over skolen.

Nu må jeg også fortælle lidt om det negative, jeg må indrømme jeg er virkelig ikke særlig positiv overrasket over niveauet på skolen, det eneste vi har lært om indtil videre er kort om fagord. og hvad det vil sige at være en fagperson. Noget vi godt ville kunne have lært på 2 dage, hvis vi havde haft undervisning fra kl 8.10 når vi møder til vi fik fri. Jeg syntes virkelig ikke vi laver særlig meget på den skole, eller jo vi laver ret meget, men bare ikke ret meget som reelt har noget med vores kommende uddannelse eller fremtidige arbejde at gøre.

Vi bruger utrolig meget energi på at lege børnelege, (Rundbold, stikbold, Ståtrold osv.) og så bruger vi meget energi på at få praktiske oplysninger, ryste sammen dage. Og underlige samarbejdsøvelser som intet har med SOSU uddannelsen at gøre. Fx i denne her uge skulle vi lave en samarbejdsøvelse i grupper, hvor vi skulle lave en Padlet (en virtuel måde at lave en planche på) og der skulle vi svare på hvad vores yndlingsdyr var, hvad vores ynglings film var, yndlingsmad og skostørrelse. Må ærligt indrømme jeg syntes det var så meget spild af min tid.! Det var da super hyggeligt, at lave noget med ens klassekammerater, men ville 100 gange hellere, have lært noget om den kommende uddannelse´, og/eller fremtidige arbejde.

 Må ærligt indrømme jeg virkelig overvejer at læse forud for at lære noget mere, jeg er virkelig opsat på at lære en masse, da jeg syntes fagene er meget spændende. Så det irritere mig lidt vi ikke lærer noget mere end hvad vi gør. Også dengang jeg gik på Sosu før jeg fik Lia, var jeg virkelig også positivt begejstret for fagene, da jeg virkelig synes det er nogle interessante fag vi har.

Men må håbe og krydse fingre for at det bliver bedre inden for de næste par uger! For jeg elsker virkelig at gå i skole og lære noget, når det er fag jeg synes er interessante. Jeg tror helt ærligt jeg Langt om længe har fundet min plads på hylden, ved jeg har sagt dette før, men Sosu er den eneste voksenuddannelse jeg virkelig har været glad for at gå på, og nu er det anden gang jeg går på den og har været glad for den begge gange.

Jeg har aldrig været god til at gå i skole og have, dansk, engelsk og matematik. men når det er fag som disse som ikke er de der standard fag, men uddannelsesmæssige fag, som jeg kan se en mening med, og som jeg kan se jeg rent faktisk skal bruge til noget i mit senere arbejdsliv, så syntes jeg det er noget helt andet at gå i skole. Det er som om det giver mere mening for mig, i stedet for at sidde og lærer om noget man ALDRIG får brug for i dagligdagen.

Så får man her en masse viden man kan bruge fremadrettet, de har tilrettelagt undervisningen sådan, at man ALTID får af vide inden en opgave, hvad det er man skal bruge dette her til, hvilken viden man får ud af det, og hvorfor vi skal lære dette, og så er det som om at jeg får langt mere lyst og motivation til at lære det, fordi jeg ved hvorfor jeg skal lære det. Håber virkelig snart vi kommer i gang med at lære langt mere end det vi gør nu – Eller så må jeg glæde mig til jeg skal på hovedforløbet, for der har jeg fået af vide at niveauet er noget højere.

 

1 comment / Add your comment below

Skriv et svar