Mine tanker om den kommende hjemmefødsel

Hej alle i smukke personer 🙂

Nu der ikke så længe til jeg igen står overfor en fødsel. En hjemmefødsel! Og jeg er virkelig begyndte at få det stramt med jeg skal føde igen! Ikke så meget på grund af smerterne men pga det der skete ved sidste fødsel – Der er dog en ændring siden sidste fødsel. Jeg bor nu 42 km væk fra sygehuset. jeg skal føde i vintermånederne. Alt fornuftigt i mig siger jeg skal føde på sygehuset pga den blødning jeg havde sidst, men samtidig er jeg virkelig bange for sygehuse og jeg ved jeg vil få en LORTE fødsel hvis jeg sætter mine ben der mens jeg har veer. (DILEMMA) Har heldigvis snakkede med min jordemoder, hun siger at i godt vejr vil de tage 12-15 min at komme herned med ambulance, hvilket beroligere mig lidt. Er som sådan ikke bange for at føde igen men for pokker, hvor jeg ikke gider den transport til sygehuset igen, især fordi da jeg vågnede fra narkosen på sygehuset, havde de “glemt” hvor de havde placeret min mor og min nyfødte søn. så der gik næsten en halv time før jeg så ham igen, fra jeg var vågnet.

Det gik jo ikke helt som drømmen sidst, eller selve fødslen var en DRØMMEfødsel, men det der skete efter kunne jeg godt have undgået, har virkelig tænkt over om det måske kunne være min egen skyld at moderkagen sad fast! – Jeg er kommet frem til den konklusion at jeg tror, at det stressniveau der var lige efter fødslen var med til at mindske afviklingen af Oxytocin, som netop er det hormon som er med til at udstøde moderkagen. Så denne gang vil jeg prøve og gøre det på en helt anden måde. Så jeg forhåbentligt kan udskille mere Oxytocin og på den måde have nemmere ved at føde moderkagen.

Har lavet en form for fødselsplan. Som jeg giver til Jordemoderen, og den/de fødselshjælpere som skal være til stede under selve fødslen, så de alle kan være med til at få så mange af mine ønsker opfyldt som muligt! – Ved sidste fødsel skete der virkelig mange ting. Jeg fødte kl meget tidlig om morgenen og inden for en halv time, var jeg blevet interviewet af de unge mødre, Lia var vågnet og fået sine gaver, min far var kommet for at se lillebror. og jeg havde sendt sms til Novahs far. Så der skete virkelig bare mange ting på utrolig kort tid, og det vil jeg gerne prøve at undgå denne her gang. En af de ting jeg gør er at lave en fødselsplan, med de ting jeg ønsker og de ting jeg ikke ønsker. Så jeg på den måde kan give udtryk for hvad JEG drømmer om. og derved måske få min drømmefødsel hvor vi forhåbentligt kan blive hjemme.

 

Kære Jordemoder og fødselshjælper velkommen til A*********´s Fødselsdag

Jeg har valgt en hjemmefødsel, da jeg ønsker en harmonisk og rolig familiebegivenhed, sammen med mine større børn og min dejlige kæreste. Jeg har et ønske om at i inddrager børnene i nogle af de ting i gør, selvfølgelig kun hvis de har lysten og nysgerrigheden til at kigge jer over skulderen. Men har de lyst er mit ønske i også husker de er en ligeså stor del af fødslen som jeg er. Vi ønsker en familie begivenhed. <3

Det er meget vigtigt for mig at du(jordemoder) ikke siger ”du skal” men i stedet forsøger at opmuntre mig til tingene. Jeg er meget stædig og i pressede situationer kan jeg blive virkelig stædig, og gøre det modsatte i trods. hvis jeg bliver kommanderede med. – Så snak med mig og ikke til mig.

Det er også et ønske at du ser os alle som aktive deltagere i fødslen, og fortæller os hvad du tænker der snart skal ske. Og ikke bare gør det uden vores accept. Og også så jeg mentalt kan forberede mig på at jeg fx snart skal skifte stilling, du snart vil lytte til babyen eller at du snart vil undersøge mig.

 

Jeg forstiller mig at min fødsel skal foregå således – Og jeg ønsker så mange af punkterne opfyldt. De punkter med fed skrift under er dog ekstra vigtige for mig at få opfyldt.

  • Jeg vil rigtigt gerne føde i vand – med eller uden børn og kæresten – Hvis dette ikke kan lade sig gøre vil jeg ikke føde på ryggen eller på siden, vil evt gerne have hjælp til fødestillinger hvis jeg ikke selv husker på dette.
  • Jeg forestiller mig at jeg så vidt muligt selv klare veerne uden din indblanding Jeg ønsker du skal bare skal være til stede hvis vi har brug for dig, ellers ønsker jeg at vi selv klare fødslen som en familie.
  • Jeg vil rigtigt gerne undgå indvendige undersøgelser, hvis dette kan undgås. Har rigtigt dårlige erfaringer fra tidligere fødsler.
  • Jeg eller min kæreste vil gerne tage imod babyen.
  • Jeg forestiller mig at mine børn må deltage ligeså meget i fødsel som de selv ønsker. Og som det er muligt.
  • Jeg vil gerne undgå akupunktur.
  • Jeg vil gerne tilbydes rebozo (hvis dette er noget i kan finde ud af)
  • Jeg ønsker at vi først klipper navlesnoren efter 30-60 min 
  • Jeg ønsker det er min kæreste eller mig selv der klipper navlesnoren.
  • Jeg ønsker at beholde moderkagen hjemme.
  • Jeg ønsker at hvis det er muligt at vi så venter så længe som muligt med undersøgelse af babyen.

Jeg håber de fleste af vores ønsker kan opfyldes- eller vi kan blive enige om nogle kompromisser, så vi sammen kan skabe vores drømmefødsel.

Skriv et svar