Sådan mødte jeg min kæreste

Sådan mødte jeg min kæreste
Hej i dejlige mennesker

Nu har jeg fået en ledig tid til at opdatere jeg lidt igen, jeg har fået nogle spørgsmål, fra folk der gerne vil vide hvordan mig og min kæreste egentlig mødte hinanden, og hvordan vi blev kærester . Så det tænker jeg dette indlæg skulle handle om i dag. (Lad os kalde min kæreste Per) grunden til min kæreste får et dæknavn, så det nemmere at forklare og han ønsker at være 100% anonym. Har dog fået lov til at lave det her indlæg for han ❤️

Første gang jeg stiftede bekendtskab med Per var inden mig og Bent gik fra hinanden, vores forhold dengang var så dårligt og jeg savnede virkelig noget bekræftelse i min hverdag, jeg vidste godt mig og Bents forhold var dødsdømt. Vi skulle bare begge to være KLAR til at gøre det forbi med hinanden. Per skrev til mig over Facebook, jeg vidste ikke hvem han var, og jeg tænkte med det sammen han bare var en underlig fyr. som skrev til mig, der er mange fyre som kun er ude på at få billeder af patter som skriver til mig :O Især efter jeg kom med i De unge mødre, men der var noget i hans besked som virkede tiltrækkende, noget Om ikke virkede som de andres beskeder, så jeg svarede ham. Inden længe skrev vi sammen hver dag, flere gange om dagen, men vi skrev aldrig om “forbudte” emner da jeg jo trods alt stadig var sammen med bent, vi skrev sammen på venne basis. Mig og bent gik fra hinanden i Juli 2014, og i August/September 2014 mødte vi hinanden for første gang, vi havde den bedste kemi, og vi havde det så godt sammen, det var den bedste aften og nat meget længe, især efter et forhold hvor man i de sidste mange måneder ikke havde været specielt lykkelig, så var det virkelig noget andet at vågne op og finde en fyr som man faktisk godt kunne lide lidt, og som man godt kunne se et måske forhold med i fremtiden.

Men der var et problem, Pers børn. På dette tidspunkt var jeg kun 19 år gammel, jeg var meget ung og meget umoden dengang, jeg kunne slet ikke forholde mig til at skulle være bonusmor, jeg var slet ikke klar til det, ikke på daværende tidspunkt.

Der gik nogle måneder hvor vi stadig havde kontakt, men så mødte jeg jo Novahs far, min og Pers kontakt stoppede der, vi kunne jo ikke bygge videre på noget når jeg ikke var i stand til at rumme hans børn, og nu havde jeg jo mødt Novahs far, og vi havde det da også godt sammen, jeg blev lykkelig med Novahs far, så inden længe tænkte jeg slet ikke på Per mere. Der gik jo noget tid hvor vi ikke snakkede sammen overhovedet, for så blev jeg gravid og fik Novah, vi var flyttet til Fredericia Osv. Men da mig og Novahs far gik fra hinanden, gik der heller ikke længe før mig og Per genoptog kontakten, og vi begyndte at ses når vi begge kunne og begge havde økonomi og tid til at ses, vi var ikke kærester ikke på dette her tidspunkt, vi snakkede faktisk heller aldrig om at blive kærester. Da Novah var omkring 6-7 Måneder, luftede jeg for første gang mit ønske om at jeg gerne ville have et barn mere, og om han ikke gerne ville være far til det, for jeg kunne jo se hvor god en far han var over for sine egne børn, og jeg kunne jo se han stod var sit ansvar 100%

Vi blev enige om at han gerne ville være far til min baby, men ind imellem fik han nogle små kærester, og jeg fik nogle små kærester, så vores projekt baby blev hele tiden sat på stand by. Jeg boede nu i Gedser. Hvilket kun gjorde det nemmere at ses da vi nu boede på den samme side af broen. Vi sås mere og mere, og jeg blev virkelig vild med ham. Men jeg var samtidig begyndt lidt at skrive med Jes min x kæreste, og min og Pers kontakt blev igen mindre og mindre, jeg fandt sammen med Jes, og i den periode sås mig og Per selvfølgelig ikke. Men lige så snart mig og Jes gik fra hinanden, begyndte mig og Per igen og ses. Sidst i April blev vi enige om at vi nu gerne ville prøve at se om vi kunne fungere som kærester, nu ville vi gerne prøve at få vores forhold til at blive lidt mere seriøst, jeg var også blevet klar til at være bonusmor for nogle andre børn, nu var jeg jo også blevet der ældre og det mere moden. Kort efter vi havde snakket om, at vi ønskede dette forhold blev mere seriøs, var jeg gravid! – Og vi tænkte begge to med det samme “Okay så seriøst skulle det heller ikke være :D” – Men vi blev enige om at det nok var et tegn oppefra, med at vi skulle finde sammen og få det her til at fungere, nu havde vi jo være vilde med hinanden i så lang tid, uden nogle af os havde taget springet og blevet kærester, så dette her måtte være et tegn og en hjælpende hånd til at finde sammen som par, så det er faktisk babys skyld vi blev kærester lige nu, jeg er vild med min kæreste, og fortryder kun lidt vi ikke fandt sammen langt tidligere, for jeg har jo været forelsket i ham on/off siden 2014, det er nu over 4 år siden. men endelig fandt vi sammen, og vi er meget glade begge to, nu står vi overfor ar skulle flytte sammen lige om lidt, og få det her forhold til at fungere <3

 

 

Mit førstehåndsindtryk af skolen

Mit førstehåndsindtryk af skolen
Hej i skønne mennesker

Inden jeg begynder på dette indlæg, vil jeg gerne takke alle jer som læse min blog, er virkelig taknemmelig, for at i gider at læse det jeg skriver. Jeg elsker at skrive blog, jeg elsker generelt bare at skrive, jeg elsker at få luft for mine tanker, og dele dem med jer, og så bliver det bare endnu bedre af at der er nogle som rent faktisk gider at læse det jeg skriver. Så tusind tak, fordi i læser den, bliv endelig ved med det.

 

Nu har jeg gået på GF2 (Grundforløb 2) i knap 14 dage.  Og derfor har jeg besluttet at skrive nogle ord omkring hvad jeg tænker om min nye skole, og om jeg er glad for at gå der.

Her kan du læse om første skoledag

Jeg var overbevist om inden jeg startede at det ville blive nogle sindssygt hårde 20 uger, da vi jo kun havde 20 uger til at lære et helt pensum.

Så jeg troede helt ærligt at der ville blive en masse hjemmelæsning, og vi ville starte ud næsten med det samme, for at kunne nå det hele på så kort tid. Men må indrømme jeg er blevet MEGET klogere, de sidste par dage. – Og det er både på den gode og den dårlige måde.

 

Jeg må sige jeg er faktisk lidt skuffet over det niveau vi i øjeblikket kører på, og jeg håber virkelig det bliver bedre de kommende uger. Jeg er virkelig overrasket over hvor lavt niveauet er på skole. Jeg ved helt ærligt ikke hvad jeg havde forventet, for det er begrænset hvad jeg kan huske fra da jeg gik på SOSU for 5 år siden, men jeg havde måske forventet at vi lærte noget mere end det vi gør. og vi havde mere “normal” undervisning og knap så meget leg.

Selvfølgelig var jeg godt klar over det ikke ville bliver super svært, men havde en forventning om at det ville blive svært, og at man virkelig skulle bruge sit hovede for at løse de opgaver man fik stillet. Men indtil nu har jeg kunne løse alle de opgaver vi har fået rimelig nemt, og har ikke skulle bruge ret meget krudt eller hjerne til at få det løst. Jeg kan mærke på mig selv jeg virkelig har brug for noget mere udfordring fagligt, og jeg håber virkelig det kommer.

Der er en rigtig god stemning i klassen. det er jeg virkelig glad for, alle snakker stort set med alle, og vi kan samarbejde rigtig godt på kryds og tværs, selvfølgelig er der nogle man snakker bedre med end andre, men i det store og hele snakker vi generelt godt sammen alle sammen. Dette er jeg helt vildt positivt overrasket over, for jeg havde hørt virkelig mange “rygter” om at det var meget gruppe opdelt på skolen. Men det er slet ikke min erfaring, så positivt overrasket lige på dette punkt.

Lærerne er super søde. og det er nogle lærer som kan stå og snakke utrolig længe uden at det bliver tørt og kedeligt, det er virkelig en evne man skal have som lærer, man skal kunne gøre undervisningen levende, hyggelig og interessant, selvom det emne man nu engang snakker om måske er kedeligt, og det syntes jeg faktisk de lærer vi har haft indtil nu har formået at gøre. Så igen lige på det her punkt er jeg også utrolig positivt overrasket.

Den første uge vi gik på skolen, fik alle i klassen tildelt en kontaktperson, og hende skulle vi snakke med, og fortælle hvis vi havde nogle problematikker, fortalte hende om min ADHD, og at jeg tiltider havde meget svært ved at sidde stille og koncentrere mig, så hun tilbød mig jeg kunne få en stor yoga/fitness bold istedet for den stol jeg har nu, til at starte med tænkte jeg WTF? Men sagde ja tak til det tilbud. Så jeg har fået bolden ind i klassen, og allerede nu er jeg så ked af jeg ikke kendte til dette tricks langt tidligere i nogle af mine andre mislykkede uddannelsesforløb, for allerede nu kan jeg mærke en KÆMPE forandring, kan virkelig koncentrere mig meget bedre når jeg sidder på den, og kan fokusere meget bedre på det vi nu engang skal, ved ikke hvad den bold gør, men jeg ved jeg stort set kun sidder på den hele dagen, da den virkelig gør noget godt for mig. Så er utrolig glad for der er den mulighed på skolen for os med ADHD eller andre koncentrationsvanskeligheder. Det er skønt vi kan få et ekstra lille redskab, som gør man kan være med i klassen hele dagen uden at miste fokus. Her er jeg også virkelig positivt overrasket over skolen.

Nu må jeg også fortælle lidt om det negative, jeg må indrømme jeg er virkelig ikke særlig positiv overrasket over niveauet på skolen, det eneste vi har lært om indtil videre er kort om fagord. og hvad det vil sige at være en fagperson. Noget vi godt ville kunne have lært på 2 dage, hvis vi havde haft undervisning fra kl 8.10 når vi møder til vi fik fri. Jeg syntes virkelig ikke vi laver særlig meget på den skole, eller jo vi laver ret meget, men bare ikke ret meget som reelt har noget med vores kommende uddannelse eller fremtidige arbejde at gøre.

Vi bruger utrolig meget energi på at lege børnelege, (Rundbold, stikbold, Ståtrold osv.) og så bruger vi meget energi på at få praktiske oplysninger, ryste sammen dage. Og underlige samarbejdsøvelser som intet har med SOSU uddannelsen at gøre. Fx i denne her uge skulle vi lave en samarbejdsøvelse i grupper, hvor vi skulle lave en Padlet (en virtuel måde at lave en planche på) og der skulle vi svare på hvad vores yndlingsdyr var, hvad vores ynglings film var, yndlingsmad og skostørrelse. Må ærligt indrømme jeg syntes det var så meget spild af min tid.! Det var da super hyggeligt, at lave noget med ens klassekammerater, men ville 100 gange hellere, have lært noget om den kommende uddannelse´, og/eller fremtidige arbejde.

 Må ærligt indrømme jeg virkelig overvejer at læse forud for at lære noget mere, jeg er virkelig opsat på at lære en masse, da jeg syntes fagene er meget spændende. Så det irritere mig lidt vi ikke lærer noget mere end hvad vi gør. Også dengang jeg gik på Sosu før jeg fik Lia, var jeg virkelig også positivt begejstret for fagene, da jeg virkelig synes det er nogle interessante fag vi har.

Men må håbe og krydse fingre for at det bliver bedre inden for de næste par uger! For jeg elsker virkelig at gå i skole og lære noget, når det er fag jeg synes er interessante. Jeg tror helt ærligt jeg Langt om længe har fundet min plads på hylden, ved jeg har sagt dette før, men Sosu er den eneste voksenuddannelse jeg virkelig har været glad for at gå på, og nu er det anden gang jeg går på den og har været glad for den begge gange.

Jeg har aldrig været god til at gå i skole og have, dansk, engelsk og matematik. men når det er fag som disse som ikke er de der standard fag, men uddannelsesmæssige fag, som jeg kan se en mening med, og som jeg kan se jeg rent faktisk skal bruge til noget i mit senere arbejdsliv, så syntes jeg det er noget helt andet at gå i skole. Det er som om det giver mere mening for mig, i stedet for at sidde og lærer om noget man ALDRIG får brug for i dagligdagen.

Så får man her en masse viden man kan bruge fremadrettet, de har tilrettelagt undervisningen sådan, at man ALTID får af vide inden en opgave, hvad det er man skal bruge dette her til, hvilken viden man får ud af det, og hvorfor vi skal lære dette, og så er det som om at jeg får langt mere lyst og motivation til at lære det, fordi jeg ved hvorfor jeg skal lære det. Håber virkelig snart vi kommer i gang med at lære langt mere end det vi gør nu – Eller så må jeg glæde mig til jeg skal på hovedforløbet, for der har jeg fået af vide at niveauet er noget højere.

 

54 kommentare fra evnesvage mennesker

Hej i smukke mennesker.

Dette her blogindlæg har nok været det sjoveste længe at lave, jeg er virkelig glad for at denne hetz går ud over mig, jeg kan holde til det og er lidt ligeglad med det. Er så glad det ikke går ud over en med lav psyke som ikke ville kunne holde til det. Jeg tænker egentlig ikke at jeg vil skrive så pokkers meget tænker lidt at billederne taler for sig selv 🙂

Og skal lige sige Jeg har taget 54 kommentarer fra forskellige personer 😛 – Jeg havde lidt humor over nogle af de her kommentarer må jeg ærligt indrømme – Ps har i nogle virkelig sjove eller grove kommentarer som omhandler mig, så send dem gerne til mig, jeg er ved at lave et projekt med dem, ikke noget jeg kan fortælle så meget om pt 🙂